Rejsebranchen er under pres

Corona krisen gør, at rejsebureauer er under enormt pres.

Rejsevirksomhederne Bravotours og Sun Tours, som er ejet af Travelco Nordics pengekasse er tom

Derfor går selskabet nu i rekonstruktion for at forsøge at redde resterne, oplyser Travelco Nordic i en pressemeddelelse. I en rekonstruktion forsøger man at redde et nødlidende selskab ved at få gælden nedsat eller sælge dele af det. Det hed tidligere betalingsstandsning. Travelco Nordic håber at indgå en aftale med selskabets kreditorer, men det vil sandsynligvis ende med et nyt ejerskab, lyder vurderingen.

Administrerende direktør Peder Hornshøj fortæller, at selskabet lige nu har omkring 1250 danskere ude at rejse – primært i Grækenland. Han understreger, at der selvfølgelig er penge i kassen til, at de kan blive på hotellet og ikke mindst rejse hjem som planlagt.

»Coronavirus har været et dyrt bekendtskab. Det har måske kostet os mellem 50 og 60 millioner kroner. Det er lidt af en kamel at sluge,« siger direktøren.

Derudover er der de seneste år fusioneret flere udenlandske selskaber ind i Travelco Nordic, som nu ejer syv rejseselskaber i Norden. »De udenlandske selskaber har ikke lavet andet end at koste penge de sidste tre til fire år. Det har været en dyr historie,« siger Peder Hornshøj.

Beslutningen om rekonstruktioner er blevet truffet, efter at en mulig investor har trukket følehornene til sig.

Han understreger, at man som gæst ikke mister sine penge, hvis man har købt en pakkerejse, som er blevet aflyst på grund af covid-19. »Det samme gælder dem, der har ombooket til en ny rejse til senere på året eller næste år. Forhåbentlig kan de rejse i et rekonstrueret selskab, men ellers er man altid sikret af Rejsegarantifonden i Danmark,« siger Peder Hornshøj.

Rejseselskaberne ejet af Travelco Nordic vil ikke tage imod nye bestillinger, før rekonstruktionen er ovre.

Dette er et udpluk fra en artikel fra berlingske https://www.berlingske.dk/business/pengekassen-er-tom-hos-bravo-tours-ejer-kan-ende-med-salg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *